Hvad skal der til for at jeg kan komme i betragtning?
Alder
Du skal være fyldt 16 år inden 31. december i udsendelsesåret og må ikke være fyldt 18.
Til visse områder i Australien, New Zealand og Canada gælder særlige regler: her må du ikke være fyldt 17 år ved udrejsen.
Dispensation kan i særlige tilfælde gives.
Evner
Du skal som minimum have afsluttet folkeskolens afgangsprøve.
Du kan også blive udsendt under din gymnasiale uddannelse.
Karaktermæssigt forventes det, at du ligger i klassens bedste tredjedel.
Du skal være indstillet på, at der bliver stillet krav til dig, selvom du er udvekslingsstudent.
Personlige forudsætninger
Du skal være udadvendt, nysgerrig og villig til at indordne dig under de rammer, der gælder for udvekslingsstudenter i værtslandet. Der er naturligvis kulturelle forskellige fra land til land.
Et udvekslingsår kræver et forholdsvis stort mentalt overskud, fleksibilitet og evnen til at håndtere udfordringer langt hjemmefra. Du skal derfor have en stor grad af robusthed og være klar til at stå på egne ben. Men du har altid rotary-netværket omkring dig, som vil kunne støtte og hjælpe dig i de svære perioder.
Du vil få mange fantastiske oplevelser – men det er ikke en turistrejse. Det er mere en personlig dannelsesrejse, som være præge dig i resten af dit liv.
Du skal være en aktiv del af familielivet og ville engagere dig i skolen. Der vil være både opture og nedture, og det skal du være forberedt på. Til gengæld bliver det en rejse for livet, hvor du gennemgår en markant personlig udvikling, som du vil have glæde af resten af livet.
Vilje til at være goodwill‑ambassadør
Som udvekslingsstudent i Rotary forventes det, at du repræsenterer såvel Danmark som Rotary – og fortæller om dit hjemland i forskellige sammenhænge – fx ved et oplæg i din værtsklub eller på din skole.
Det forventes også, at du sætter dig ind i Rotarys værdier og deltager i møder i din sponsor‑klub, inden du rejser ud.
Forberedelse
Alle udvekslingsstudenter skal deltage i de obligatoriske briefinger forud for afrejse:
- Familiebriefing i marts, hvor dine forældre deltager
- Distriktsbriefing i maj/juni, en intensiv træningsweekend for alle studenter i distriktet
- Afrejsebriefing i første weekend af juli, hvor alle samles til den sidste forberedelse, træning og udlevering af jakker m.m., så du er klar til at møde verden